Forside
|
Destinationer
|
Find en ferie
|
Jeres ferie
|
Beboelse
|
Specielle tilbud
|
Katalog bestilling
|
Hjælp og råd
Planlægning af ferie
|
Generelle ferieinformationer
|
Forsikring
|
Ofte stillede spørgsmål
|
Booke online
Diverse forholdsregler på campingpladsen
I bedes forsøge at planlægge jeres rejse, så I ankommer til campingpladsen mellem kl. 16.00 og 20.00. Hvis I ankommer før kl. 16.00 kan vi ikke garantere jer, at jeres telt/mobile home er klar til indflytning. Mens I venter er I velkomne til at benytte campingpladsens faciliteter. Hvis I ankommer efter kl. 20.00 vil vores reception være lukket, men guiderne vil være på pladsen. Bemærk venligst, at ankomst efter kl. 22.00 ikke er muligt. De fleste campingpladser lukker deres låger mellem kl. 22.00 og 8.00, så hvis I ankommer sent eller ønsker at forlade pladsen meget tidligt, må I påregne at parkere bilen udenfor campingpladsen – de fleste pladser har en natparkering.
Bemærk venligst at der på de fleste pladser skal være ro efter kl. 22.30. Vi beder alle vore kunder rette sig efter dette samt andre øvrige regler.
Underholdning – på vore pladsbeskrivelser oplyser vi om der er underholdning. I bedes dog bemærke, at underholdningen for det meste kun finder sted i højsæsonen.
Opvarmede swimmingpools – flere af vore pladser har opvarmede pools. De er som regel solcelle opvarmet, så vandet er et par grader varmere end luften.
Badetøj – ifølge de franske regulativer kræver visse pladser, at man bruger ordinært badetøj, hvilket vil sige, at de ikke accepterer badeshorts. Visse pladser kræver endvidere brug af badehætte, som i så fald kan købes på pladsen.
Størrelse på standpladsen – denne størrelse varierer fra plads til plads. Det er meget normalt, at pladser ved strand og tæt på storbyer har mindre standpladser. Hvorimod pladserne inde i landet har større pladser. De italienske og spanske standpladser er generelt mindre end de øvrige lande og i højsæsonen må man påregne at parkere bilen på vejen eller i et specielt parkeringsområde.
Rejsedeltagere - Bemærk venligst, at det på enkelte campingpladser kun er tilladt at bo 6 personer, uanset beboelsestype.
Klik her for at se pladser med antalsbegrænsning
Grupper – bemærk venligst at vi ikke tager reservationer fra grupper uden forudgående accept fra campingpladsen. Forhør jer evt. hos vort salgsteam.
To biler – hvis I medbringer to biler skal I være opmærksomme på, at den ene bil skal parkeres på en dertil beregnet parkeringsplads. Der beregnes et gebyr for bil nr. 2..
Afstande – det er ca. afstande og målt fra det nærmeste sted på pladsen.
Husdyr – bemærk venligst, at det ikke er tilladt at medbringe husdyr.
Gebyrer på campingpladsen – brug af swimmingpools er normalt gratis for Canvas kunder (i enkelte tilfælde dog ikke, spørg vort salgsteam). Det samme gælder mange andre aktiviteter. Normalt tages der betaling for tennis, minigolf, ridning samt brug af cykler.
Faciliteter uden for højsæsonen – når man rejser uden for højsæsonen betaler man mindre for ferien. Vejret kan være lige så godt, strandene mindre fyldte og de pladser, som er meget livlige i juli og august, er perfekte for en mere rolig ferie i maj, juni og september. De lavere priser skyldes bl.a. at pladserne i lavsæsonen ikke åbner op for alle aktiviteter. Swimmingpools er normalt åbne fra tidligt på sæsonen, men det er helt op til pladsens ejer at vurdere, hvornår poolen skal åbnes, idet dårligt vejr eller lignende kan have besværliggjort forberedelsen til sæsonen. De organiserede aktiviteter og underholdning foregår normalt først i juli og august.
Barneseng og højstol – hvis I har brug for en barneseng og højstol kan I bestille det samtidig med jeres reservation. Der er et begrænset antal på hver plads. Spørg efter ’babypakken’ når I reserverer. I alle vore mobile home kan den ene seng enten omdannes til en babyseng, idet der findes et aftageligt gitter eller også findes der en løs babyseng. Så bor man i mobile home, vil man kun skulle bestille den høje stol.
Ekstraydelser
Grill – ved hver pladsbeskrivelse vil vi opgive, om vi stiller en grill til rådighed. På de pladser, hvor en kulgrill er forbudt men en gasgrill tilladt, stilles gasgrill til rådighed. Bemærk dog, at campingpladsens ejer eller de lokale myndigheder kan nægte brug af både kul- og gasgrill, hvis de mener at brandfaren er stor.
Hoopi’s børneklub – af sikkerhedsmæssige grunde har vi sat en begrænsning på 15 børn til hvert klubarrangement – og når der er stor efterspørgsel, skal pladserne reserveres på forhånd. (Vi beder forældrene aflevere/afhente deres børn ved mødestedet). Klubben er åben for børn mellem 4 – 11 år.
Windsurfere, kanoer og cykler – gratis brug på visse pladser, men begrænset af efterspørgslen. Vi kan ikke garantere mod ødelagte eller stjålne enheder.
Rejsedokumenter
Pas – I skal medbringe gyldigt pas ved rejse i udlandet (også selvom I ikke skal vise det ved grænsen).
Kørekort – husk at medbringe kørekort på alle, som skal køre bilen.
Kontakt Os
|
Om Os
|
Site Map
|
Betingelser for brug
|
Beskyttelse af Private Data