Bestilling af Canvas ferie
Bestilling af ferien er meget nemt. Vi klarer det hele over telefonen. Vores salgsteam kender vores pladser og kan derfor vejlede jer på bedste måde. Og har man ikke lige svaret selv, er der altid en kollega, som kan hjælpe!
Bestilling / Betaling af depositum
Hvis vi kan opfylde jeres ferieønske og I ønsker at foretage en reservation, skal bestillingen bekræftes fra jeres side ved betaling af 25% af lejeprisen. Rate 1 er på 25%. Vi sender herefter en endelig bekræftelse med posten. Ved betaling senere end 7 dage bortfalder reservationen. Ved bestilling mindre end 10 uger før første overnatning skal hele beløbet indbetales i løbet af 3 dage.
Restbeløb
Restbeløbet skal betales senest 6 uger før lejemålets begyndelse.
Rejsebevis
Rejsebevis samt rejsepakke fremsendes umiddelbart efter modtagelse af restbeløbet – dog tidligst 8 uger før feriestart.
Bestilling / Nødvendige oplysninger
Når I er klar til at bestille jeres ferie, skal I tage højde for nedenstående, da det er oplysninger, som vi skal bruge, for at kunne foretage en reservation:
- Adresse – vi skal bruge jeres fulde postadresse eller, hvis I har det fra tidligere, jeres Canvas kundenummer (det fremgår af tidligere rejsebeviser).
- Rejsedeltagere – vi skal bruge for- og efternavn på alle deltagere og fødselsdato på alle børn under 18 år.
- Campingplads/overnatningsplads – vi skal bruge navnet + evt. nr. (f.eks. GA02A – Garda, Eden) på den/de ønskede campingpladser. Ved reservation af flere pladser bedes I oplyse pladserne i naturlig datorækkefølge. Hvis I ønsker at bo i mobile home, bedes I checke på de respektive pladssider, om det ønskede mobile home findes på den valgte plads. NB! Bemærk venligst, at det på enkelte campingpladser kun er tilladt at bo 6 personer, uanset beboelsestype. Klik her for at se pladser med antalsbegrænsning.
- Højstol, babyseng eller minitelt – skal bestilles samtidig med den egentlige ferie. HUSK, at selvom I bestiller et minitelt, må max. antal rejsedeltagere stadig kun være 6 personer i telt/2 vær. Classic, 6/7 personer i 2 vær. Comfort+ og 8 personer i 3 vær. Select og 3 vær. Select+.
- Afbestillingsforsikring – når I foretager en reservation bedes I oplyse, om I ønsker at tegne en afbestillingsforsikring. For kun 4 % af rejsense pris er I garanteret en tilbagebetaling ved evt. akut opstået sygdom. Se nærmere under vore lejebetingelser.
- Egne arrangementer – hvis I ønsker at rejse på egen hånd mellem to Canvas ophold, bedes dette oplyst ved reservation, så vi kan notere dette på jeres papirer.
- Handicap – husk at nævne det ved reservation, så vi kan tage stilling til, om vi kan imødekomme evt. specielle behov.
- Særlige ønsker – vi kan notere jeres ønsker og vi vil gøre vort bedste for at opfylde dem, MEN vi kan IKKE garantere det.