Kroatien
Et land med en stærk kulturel historie, som venter på at blive udforsket. Istrien er Kroatiens grønne oase med små fiskerbyer spredt langs kysten med det klare azurblå Adriaterhav og et bagland, der er rigt på vingårde og pinjeskove.
Værd at opleve
Labin – denne smukke by er beliggende på Istrien-halvøens østvendte kyst. Oplev venetiansk inspirerede paladser og gamle kirker, før I bevæger jer til det højeste punkt for at nyde den enestående udsigt over vandet og landet.
Groznjan – ligger inde i landet og er en lille landsby, som huser en international musikskole. I alle sommermånederne kan man opleve koncerter og teaterforestillinger. Lyt efter musikere, som øver sig alt imens I vandrer rundt i de snoede gader og ser på gallerier og kunstbutikker.
Plitvice National Park – er prydet af en frodig grøn vegetation og udnævnt til UNESCO park. Ud over den frodige beplantning kan man opleve 16 smukke turkise søer, som gør at parken absolut er et besøg værd. Campingpladsen arrangerer udflugter, hvor man kan opleve egnens små uberørte bugter, store brusende vandfald og sjældent dyreliv.
Hvordan kommer man dertil?
Med bil – Den mest direkte rute er motorvejen ned gennem Tyskland, Østrig og Slovenien. Fra Hamburg til Porec er der ca. 1.350 km og til Pula ca. 1.390 - alt efter hvilken vej man vælger. Check selv ruten på www. viamichelin.com.
Med fly – Der findes lavprisfly til Pula, Trieste og Ljubljana (Slovenien). Vi kan desværre ikke bestille jeres flybillet, men vi giver gerne gode råd!
Med autotog – Er der for langt i bil, kan I tage med autotog noget af vejen fra Hamburg eller Berlin. Kontakt DSB for råd og vejledning.