Campingferie i Venedig og Adriaterhavskysten
» Venedig og Adriaterhavskysten
Venedig og Adriaterhavskysten er perfekt for vandsportsentusiaster og strandnydere, og byder på gyldne sandstrande og oplevelsesrige ressorts. De historiske byer Venedig og Treviso må du ikke gå glip af – en romantisk bådtur på Venedigs Canal Grande er et must.
Venedig - byen som består af 118 små øer afskåret fra hinanden af en labyrint af kanaler. Udsigten over Sankt Markus Pladsen, som man nærmer sig den med vandtaxi, er uforglemmelig.
Treviso - en lille og charmerende by med stor historisk værdi, som en romersk højborg. Man kan vandre rundt i byens mange små gader, hvoraf mange fører til åer og kanaler.
Aqualandia – er et fantastisk vandland, hvor alle i familien kan finde en oplevelse, fra den frygtindgydende ”Spacemaker” – den højeste vandrutsjebane i Europa – til de mere rolige Crazy Rivers.
Zoo Punte Verde – dette er en privatdrevet zoologisk have, og er hjemsted for forskellige dyr. Børnene vil elske den zoologiske haves natur og miljø workshops.
Burano & Murano - besøg Venedigs øer, hvor Burano er bedst kendt for dets kniplinger og dets klare farver og Murano for glasfremstilling.
Lido di Jesolo – dette er en livlig og populær kystby med en af de længste strande i området og stranden er af en fremragende kvalitet.
Hvordan kommer man dertil?
Med bil – Den mest direkte rute er motorvejen ned gennem Tyskland og Østrig. Ruten afhænger af den endelige destination. Fra Hamburg er der mellem 1.200 og 1.650 km. Overnatning undervejs kan anbefales.
Med fly – Der findes i dag mange lavprisruter til Italien. I kan flyve til Venedig, Milano eller Pisa bare for at nævne nogle. Vi kan desværre ikke være behjælpelige med flybilletter, men vi giver gerne gode råd!