Campingferie i Vendée




Vendée er egnen med 2.500 solskinstimer om året, kilometervis af skønne, hvide sandstrande kombineret med livlige ferieområder forberedt på ferie, børn og sjov. Inde i baglandet finder man marskområderne, som er rig på egnens historie.

Hvad kan vi opleve?



La Rochelle – en historisk by med skønne fiskerestauranter, interessante butikker og brostensbelagte gader, som snor sig rundt om den skønne Vieux-Port. I byens centrum findes der et glimrende akvarium.

Les Sables d’Olonne – den største ferieby i Vendée er på en gang en livlig by og en fiskerihavn med en super strand. Den gamle by har en kirke fra det 17. årh., Benediktinerkloster og et museum.

Puy du Fou – en rekonstrueret by fra det 18. årh. med et stort antal arrangementer, som bl.a inkl. en dramatisk falkeopvisning samt fascinerende aftenshows, hvor man genoplever Vendées historie.

Planète Sauvage – en afrikansk inspireret Safari Park, som huser mere end 2.000 dyr fra fem kontinenter. Her er også et marinecenter, et krybdyrscenter, en abeskov og en miniaturefarm.

Ile de Noirmoutier – en smuk ø, hvor man finder Océanile Vandland og Sealife Aquarium, begge meget populære hos børn i alle aldre. Ved lavvande kan man krydse Passage du Gois, en smal dæmning som forbinder øen med fastlandet.

Marais Poitevin – Marais Poitevin er et marskområde, som er kendt for sin saltproduktion, østersbanker og muslingefarme. De idylliske vandveje opleves bedst fra en fladbundet båd.

Hvordan kommer man dertil?


Med bil – Den mest direkte rute er motorvejen ned gennem Tyskland og Frankrig via Paris. Ruten afhænger af den endelige destination. Fra Hamburg er der ca. 1.350 – 1.450 km til pladserne. Overnatning undervejs anbefales. Check selv ruten på www.viamichelin.com.

Med fly – der findes i dag mange lavprisruter, men ikke umiddelbart nogen med direkte forbindelse fra Danmark. I skal evt. over London. Vi kan desværre ikke bestille jeres flybillet, men vi giver gerne gode råd!

Med tog – Hvis I ikke har bil, kan det selvfølgelig lade sig gøre at tage toget til de større byer og så evt. leje en bil på stedet eller tage videre med lokaltog eller lokalbus. Kontakt DSB for råd og vejledning.
Søg & Book online
Din ferie
*Region
*obligatorisk felt
 
Resort (valgfrit)
Campingplads
Antal personer
*Antal voksne (18+)
Antal børn (12 - 17)
Antal børn (0 - 11)
Foretrukne datoer
*Ankomstdato
 
*Antal nætter
nætter
Overnatningstype
*Beboelsestype