Campingferie i Languedoc




Languedoc Roussillon er et af de smukkeste ferieområder i Frankrig, beliggende mellem de gyldne sandstrande i den vestlige del af Middelhavet og Pyrenæerne. Det er en livlig egn, med en blanding af feriebyer langs kysten og billedskønne små byer og vinmarker inde i landet.

Hvad kan vi opleve?


Canal du Midi – er på UNESCO’s liste over verdens kulturskatte. Canal du Midi løber fra Toulouse til havnen i Sète - en strækning på 232 km. Oplev kanalen om bord på en flodbåd eller lej en cykel og kør en tur langs flodbredden eller gå en tur og nyd naturen.

Béziers – denne livlige by er 'hovedstaden' for vinproduktionen i Languedocregionen. Besøg Cathédrale St-Nazaire, som er bygget på en bjergtop, hvorfra man har en enestående udsigt over det omkringliggende område.

Perpignan – er en attraktiv og livlig by, som oser af katalansk charme. Gå en tur rundt i de snævre gader, hvor der er masser af butikker, restauranter, caféer og oplev den smukke arkitektur

Aqualand Waterpark
– er beliggende i St. Cyprien på et seks hektar stort grønt område med palmetræer. Her er rutsjebaner i alle afskygninger og forlystelser nok til, at hele familien kan more sig en hel dag.

Réserve Africaine de Sigean – er en stor safari park med mere end 3.800 dyr, som trives fritgående i naturlige omgivelser. For at få det bedste ud af besøget, kan man med fordel deltage på en af de guidede rundvisninger.

Cirque de Navacelles – et kæmpemæssigt krater, som er et af de mest bemærkelsesværdige naturfænomener på denne egn. Landsbyen Navacelles ligger på bunden af krateret, ca. 300 m under havets overflade.

Hvordan kommer man dertil?


Med bil – den mest direkte rute er motorvejen ned gennem Tyskland og Frankrig. Ruten afhænger af den endelige destination. Fra Hamburg er der
mellem 1.500-1.600 km. Overnatning undervejs anbefales. Check selv ruten på www.viamichelin.com.

Med fly – der findes i dag mange lavprisruter til Frankrig. I kan flyve til Perpignan, hvorfra der kun er ca. 25 km til Argelès pladserne. Vi kan desværre ikke bestille jeres flybillet, men vi giver gerne gode råd!

Med autotog / tog – Er der for langt i bil, kan I ta’ med autotog, f.eks. fra Hamborg til Narbonne, hvorfra der er mindre end 2 timer til pladserne i
Roussillon-området.
Søg & Book online
Din ferie
*Region
*obligatorisk felt
 
Resort (valgfrit)
Campingplads
Antal personer
*Antal voksne (18+)
Antal børn (12 - 17)
Antal børn (0 - 11)
Foretrukne datoer
*Ankomstdato
 
*Antal nætter
nætter
Overnatningstype
*Beboelsestype