Côte d'Azur




Spændende kyststrækning med en blanding af hvide sandstrande, små klippebugter, hyggelige fiskerbyer, mondæne feriesteder og små bjerglandsbyer - og ikke mindst de mange solskinstimer. Derfor vender turisterne tilbage år efter år.

Hvad kan vi opleve?


St Tropez – engang en travl fiskerhavn, men i dag et af de mest kendte og mondæne feriesteder ved Rivieraen. Tag en bådtur fra St. Raphael og oplev de mange kæmpe yachter som tilhører berømtheder fra hele verden.

Monaco – tag en tur med turisttoget og oplev de mest interessante seværdigheder i dette lille fyrstendømme, f.eks. en fantastisk udsigt over havnen og paladset, casinoområdet i Monte Carlo og Grand-Prix banen, hvor der køres Formel 1.

Cannes – mest kendt for de store filmfestivals. Gå en tur ad Boulevard de la Croissette og oplev palmetræerne og de mondæne haver og se, om I kan finde nogle af de kendtes ’håndtryk’ i asfalten.

Gorges du Verdon – et af Europas naturfænomener. En fantastisk bjergkløft, hvor floden skærer sig igennem bjergene. Fra de mange dsigtspunkter som f.eks. Pont Sublime er der rig mulighed for at få et enestående syn - med mindre man lider af højdeskræk!

Grasse – en charmerende by beliggende lidt inde i landet og berømt for dens parfumedestillerier. Det er muligt at få rundvisning og i byens mange
små butikker er der rig mulighed for at købe parfume.

Aquatica – er et hit blandt børnene. I dette kæmpe vandland, som ligger i Frejus, finder I rutsjebaner i alle størrelser og den største bølgepool i Europa

Hvordan kommer man dertil?


Med bil – Ruten afhænger af den endelige destination. Nogle vælger at køre 'ad bagvejen' gennem Schweiz og Italien mens andre vælger den traditionelle rute ned gennem Tyskland og Frankrig. Fra Hamburg er der ca. 1.500-1.600 km alt efter rute. Overnatning undervejs anbefales. Check selv ruten på www.viamichelin.com

Med fly – Der findes i dag mange lavprisruter til Nice, både direkte fra Danmark eller via London.
Søg & Book online
Din ferie
*Region
*obligatorisk felt
 
Resort (valgfrit)
Campingplads
Antal personer
*Antal voksne (18+)
Antal børn (12 - 17)
Antal børn (0 - 11)
Foretrukne datoer
*Ankomstdato
 
*Antal nætter
nætter
Overnatningstype
*Beboelsestype