Bretagne




Bretagne er en karakteristisk egn med en stærk kulturel arv. Den nordlige kyst er kendetegnet af klipper og små hyggelige sandbugter, mens man på den sydlige kyststrækning finder lange hvide sandstrande og mondæne feriesteder, hvor restauranterne serverer skaldyr og cider.

Hvad kan vi opleve?


Mont St Michel – er et populært udflugtsmål, hvor I bl.a. kan opleve den overvældende middelalderkirke, bedst kendt som ‘vidunderet’. Uanset hvor i bugten man befinder sig, kan man se dette vidunder.

Pointe du Raz – det franske svar på ’verdens ende’ er en klippeformation højt hævet over havet, som byder på gode vandremuligheder og en enestående udsigt over Atlanterhavet.

Standing Stones, Carnac – i udkanten af Carnac kan man opleve de ’Stående Sten’ og høre den fascinerede historie om, hvorfor stenene blev rejst og hvilke ritualer, der har fundet sted her i gamle dage.

Golfe de Morbihan – den smukke bugt, som næsten danner en hel cirkel. Bugten oversvømmes to gange om dagen og er yngleplads for et stort antal havfugle. Prøv en bådtur fra Vannes og ud til en af de mange øer – Ile aux Moines har meget fine sandstrande.

Vannes – er en travl, charmerende middelalderby med smalle, snoede gader og et livligt marked i byens centrum. Gå en tur ad Promenade de la Garenne og oplev de gamle bymure.

Océanopolis – et enestående akvarium i Brest, hvor man kan opleve en stor del af havets dyr i deres naturlige omgivelser, heriblandt hajer og pingviner.

Hvordan kommer man dertil?


Med bil – Den mest direkte rute er motorvejen ned gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Ruten afhænger af den endelige destination. Fra Hamburg er der mellem 1.200-1.500 km alt efter, om det er pladser på nordsiden eller sydsiden. Overnatning undervejs anbefales. Check selv ruten påhttp://www.viamichelin.com.

Med fly – Der findes i dag mange lavprisruter, dog ingen til Bretagne direkte fra Danmark. I ville så skulle over f.eks. London. Vi kan desværre ikke bestille jeres flybillet, men vi giver gerne gode råd! Med tog – Hvis I ikke har bil, kan det selvfølgelig lade sig gøre at tage toget til de større byer. Kontakt DSB for råd og vejledning.
Søg & Book online
Din ferie
*Region
*obligatorisk felt
 
Resort (valgfrit)
Campingplads
Antal personer
*Antal voksne (18+)
Antal børn (12 - 17)
Antal børn (0 - 11)
Foretrukne datoer
*Ankomstdato
 
*Antal nætter
nætter
Overnatningstype
*Beboelsestype